

Kortperle fylder 250 år - og fejres med webside
Christian Geddes store Københavnerkort er måske den bedste gengivelse af København, før luftfotografiet blev opfundet. Og nu kan kortet bruges på linie med Googles bykort.
Ingeniørofficeren Christian Geddes store kort over København fylder 250 år i år. Det 2,5 x 2,5 m store kort viser, hvordan København så ud fra luften i midten af 1700-tallet. Københavns Stadsarkiv fejrer den runde fødselsdag med en digital udgave af kortet, der får sin egen hjemmeside: kbh1761.dk

Frivillige får flere spor at gå efter i politiarkiv
Borgmester Pia Allerslev overrakte fredag d. 18 november105.000 registerblade fra et politiarkiv til københavnske slægtsforskere.
Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev havde ”hjemmearbejde” med, da hun afleverede 105.000 ”dødeblade” til slægtsforskere, der samledes til seminar for at gøre status på deres arbejde med hjemmesiden www.politietsregisterblade.dk. Hjemmesiden bruges af slægtsforskere til at finde københavnske slægtninge i perioden 1890 til 1923.
Kulturborgmesteren bruger 50.000 kr. til at gøre hjemmesiden med politiets registerblade mere komplet. Politiets registerblade er en forløber for det det moderne folkeregister. Pengene fra Pia Allerslev gør register- eller kartoteksblade tilgængelige på nettet. Politiet fjernede bladene fra arkivet, når nogen døde. Det er registerblade, som i daglig tale kaldes for ”dødeblade”, og som indeholder vigtigt navnestof for slægtsforskere.
Læs mere her
|